FabLab aktiviteter for Medstrøms partnere*

FabLab – Fabrication Laboratory – er et kreativt, højteknologisk prototypeværksted, hvor du kan omsætte idéer og projekter til fysisk form.

 

Gennem FabLab får du:

  • skærpet dine kompetencer for teknologier og udvikling af fx prototyper. Det hjælper dig med din proces, din produktudvikling og øger din træfsikkerhed for nye idéer til markedet.
  • adgang til fagligt personale og specialister, som kan yde sparring og vejledning.

 

Løbende kurser:

  • Introduktion og certificering i brug af vinylskærer,
    KRAV: Du skal kunne anvende software programmerne: illustrator el. lign. for at deltage på kurset.
  • Introduktion og certificering i brug af 3D printere
    KRAV: Du skal kunne anvende software programmerne: 123D Design, TinkerCAD, Fusion360 el. lign. for at deltage på kurset.
  • Introduktion og certificering i brug af laserskæreren
    KRAV: Du skal kunne anvende software programmerne: Inkscape, illustrator el. lign. for at deltage på kurset.

Når du er certificeret i en af maskinerne kan du efterfølgende leje dem i FabLab Spinderihallerne, på egen hånd. Det kræver at du registrerer din tid i et separat tidsskema for FabLab aktiviteter.

 

Vil du vide mere så kontakt Tine på email tinco@vejle.dk

 

Andre tilbud i FabLab

 

Ønsker du at 'snuse' til Fablab og de muligheder de giver dig i din virksomhed, så kig forbi Åben Tirsdag.

 

Åben tirsdag - Få inspiration og del dine ideer
Hver tirsdag fra 14.00 – 20.00 holder FabLab Spinderihallerne åbent FabLab. Det vil sige at FabLab er åbent for alle, Iværksættere, designere, kunstnere, ”makere”, private, virksomheder, unge og gamle.

Hvor: FabLab Spinderihallerne, Kedelbygningen, Spinderigade 24, 7100 Vejle
Kræver ikke tilmelding.

 

Leje af teknologier - brug af teknologier på egen hånd
For at kunne benytte teknologi egenhændigt, skal man certificeres (se ovenfor). Certificerede brugere kan booke følgende teknologier på hverdage uden for de ’åbne’ dage: Vinylskærer, laserskærer, 3D-printer, 3D-scanner, Shop-bot CNC-fræser, digital broderi maskine og diverse elektronisk udstyr.

Kræver booking på forhånd og koster imellem 100–500kr. i timen.

 

Åben fredag for virksomheder - Rådgivning og træning i brug af teknologier
Fredag imellem kl. 8.00 og 12.00 har du som certificeret bruger, mulighed for at gøre brug af teknologierne med tilstedeværelse af en faglig rådgiver, som kan give hjælp og sparring på projekter.

Kræver booking via vores booking system.

 

Hvordan bliver jeg Medstrøm partner?

  

Hvis du er kreativ iværksætter og har startet selvstændig virksomhed inden for de sidste 5 år (tidligst januar 2012). Så kan du blive partner og få medfinansieret din certificering.

 

*Har du deltaget på TANKESTRØM, POWER UP, STRØMSTYRKE eller HØJSPÆNDING er du allerede partner i projektet og kan tilmelde dig Fablab kurser gratis.  

 

Vil du vide mere så kontakt Tine på email tinco@vejle.dk

 
facebook instagram