Tilbage til listen

Nyhed oprettet 16-08-2018

Profil: Passion kan også stå i vejen for forretningsvækst

 

Virksomhed: Norma fra Lunderskov
Website: https://normadenmark.dk/
Forløb: Strømstyrke

 

Et dybt personligt behov fik Lone Bach til at starte virksomheden Norma Denmark, der laver specialsyet børnetøj til for tidligt fødte. Men skal så nichepræget en virksomhed lykkes, kræver det skarpt fokus på forretningen.

 

En nyfødt vender som regel op og ned på tilværelsen, men omvæltningen var endnu større for Lone Bach, da datteren Norma kom tre måneder for tidligt.

 

”Ingenting er normalt i den situation. Man er presset, og det alt for store hospitalstøj mindede bare en om, hvor skrøbelig hun var,” fortæller Lone Bach.

 

Den for tidlige fødsel endte heldigvis godt, og samtidig inspirerede oplevelsen hende til at stifte tøjvirksomheden Norma Denmark – opkaldt efter datteren - som producerer specialsyet tøj til for tidligt fødte børn.

 

Men når drømmen er danskproduceret tøj i bæredygtige materialer og små, eksklusive oplæg til en snæver målgruppen, kræver det skarpt fokus at gøre det til en forretning.

 

Fokus gør drømmen til forretning

 

Egentlig er Lone Bach uddannet frisør, så selvom hun havde styr på det kreative og produktudviklingen, var iværksættere og forretning ukendt land, da hun startede. Derfor meldte hun sig til iværksætterforløbet Strømstyrke.

 

”Det var en fed mulighed for at møde andre iværksættere at spare med. Som nystartet har man ikke råd til at ansætte nogen, og derfor er det fedt at møde nogen, der er i samme båd, selvom man er i forskellige brancher,” siger Lone Bach.

 

Mødet med andre iværksættere, forretningsfolk og den personlige coach gav fokus på, at drømmen også skal være en forretning, hvis den skal være bæredygtig.

 

”Når man er kreativ, er man slem til at synes, at bare det er fedt, det man laver, så er det godt nok. Men jeg har lært, hvor vigtigt det er at holde fokus. At have fuldstændig styr på mission og dine mål – også på bundlinjen,” siger hun.

 

En ny og gennemarbejdet forretningsplan betyder blandt andet, at Norma Denmark er gået væk fra at sælge tøj gennem andres butikker, og i stedet har relanceret sin hjemmeside med webshop, hvor tøjet eksklusivt sælges fra.

 

”Bare det at tage beslutningen om ikke at sælge ind til butikker, og i stedet satse på webshoppen, var svært. Men jeg har fået flere bestillinger på to måneder, end jeg gjorde på et helt år i min gamle shop,” siger Lone Bach.

 

Hjertebarnet skal blive til univers

 

Efter flere års tilløb er Norma Denmark blevet et fuldtidsprojekt for Lone Bach – som dog stadig må lave lidt freelancearbejde som stylist, for at få det hele til at hænge sammen.

 

”Drømmen er jo at man kan blive så kendt på det, at man også kan levere uden for landets grænser. Men hvis jeg kan leve af det her, samtidig med at jeg kan hjælpe familier i en svær situation, så er det det vigtigste,” siger Lone Bach.

 

Varesortimentet er udvidet, og sammen med den relancerede webshop forsøger hun at skabe et univers, hvor hun kan dele sine egne erfaringer.

 

”Jeg vil gerne give forældrene en speciel oplevelse og rådgivning – for jeg kender selv situationen. Hovedessensen på shoppen er de for tidligt fødte børn, og der er nogle lækre produkter til dem. Men har man købt noget til dem, så har man måske også lyst til at Norma følger med dem, når de vokser,” siger hun.

 

Ingen længe står Norma Denmarks nye showroom klar udenfor Kolding, hvor der også bliver varelager og systue.

 

FAKTA: Norma Denmark
- Norma Denmark designer og producerer specialsyet tøj i bæredygtige til for tidligt fødte børn.
- Lone Bach stiftede virksomheden efter hendes datter Norma blev født 3 måneder for tidligt.
- Alt tøjet bliver produceret i virksomhedens egen, danske systue, og hver design bliver kun produceret i oplag på 75-100 stk.

facebook instagram

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere