Tilbage til listen

Nyhed oprettet 06-09-2018

Profil: Strømstyrke satte retningen for den sunde udvikling

 

Virksomhed: Design Fordi
Website: https://www.designfordi.dk/
Forløb: Strømstyrke

 

Designbureauet ”Design Fordi” har eksisteret siden 2012, men efter at have deltaget på Strømstyrke har virksomheden fået en klarere mission, stærkere styring og flere ansatte.

 

Skal man have lavet nyt website, lære noget om instagram eller måske have et nyt logo, så står Design Fordi i Varde til rådighed. Og for designvirksomheden er det vigtigt at holde ydelserne helt nede på jorden.

 

”Vi snakker ikke i markedsførings-termer eller vilde titler, for når alt kommer til alt, så bliver det hurtigt til noget, hvor dem vi snakker med, ikke fatter en skid af, hvad vi siger. Den jordnære tilgang giver ret god mening herude vest på, men faktisk også for store virksomheder, der har været vant til lidt for smarte reklamefyre,” siger Lars Thomsen, der er stifter af Design Fordi.

 

Samtidig gør bureauet en dyd af at kende deres kunder så godt, at de kan rådgive dem om, hvordan de bruger – og ikke bruger - deres ressourcer mest fornuftigt.

 

”Vi har før talt en kunde fra at lave en webshop, fordi vi mente, det ville kræve for mange driftsressourcer for dem. Der er ikke mange der gør det på den måde, men vi tror på, at det kan lade sig gøre at drive en virksomhed, hvor vi faktisk prøver at hjælpe kunderne bedst muligt, og kun tager opgaver ind, fordi vi tror på dem,” siger Lars Thomsen.

 

Med to fuldtidsansatte, en praktikant og et sundt overskud, går det da også godt for Lars Thomsens bureau i Varde. Og takket være Strømstyrke-forløbet er Lars Thomsen blevet mere bevidst om bureauets styrker – og ikke mindst hvordan man planlægger sin hverdag, så han er kommet ned på at arbejde almindelig fuldtid.

 

Strømstyrke gav inspiration til nyt kapitel

 

Design Fordi er egentlig stiftet i 2012, men efter tre år ville Lars Thomsens partner ud af virksomheden, og det blev starten på et nyt kapitel i virksomhedens liv.

 

”Jeg havde brug for at ansætte en, der ikke var partner, og så er det jo lige pludselig vigtigt, at der er fast løn hver måned, og at vi ikke bare skulle arbejde igennem en weekend. Det var lige pludselig en anden virksomhed,” forklarer Lars Thomsen.
Derfor besluttede han sig for at søge ny inspiration, og valget faldt på vækstforløbet Strømstyrke i Spinderihallerne i Vejle.

 

”Efter tre år spurgte jeg mig selv: Hvorfor gør vi egentlig det her? Vi er er gode til IT, planlægning og markedsføring, men hvad vil jeg med virksomheden, og hvorfor eksisterer den egentlig? Derfor besluttede jeg mig for at melde mig til, og så gå all ind på forløbet,” siger Lars Thomsen.

 

Klarere ”why” og stærkere koncept

 

Målet for forløbet var at ansætte en medarbejder og få planlagt arbejdslivet, så han selv kunne komme ned på fuldtid.

 

”Jeg fandt ud af, at det er vigtigt at lægge en plan for det næste år. Så er det lige meget, om man vil øge omsætningen, ansætte flere eller noget helt tredje. Hvis man kender sig selv, og ved hvor man vil hen, er det meget nemmere at arbejde i den rigtige retning,” siger Lars Thomsen.

 

Det betød i første omgang, at strukturen i virksomheden blev forbedret, så opgaverne nu løses mere effektivt – og Lars Thomsen kan gå hjem kl.16 hver dag. Men samtidig blev han undervejs klogere, på sin egen virksomhed.

 

”Jeg fik sat nogle ord på, at det med at tale i et sprog, man kan forstå og være uformel, det er en værdi i vores virksomhed. Vi skal gøre det så nemt, konkret og nede på jorden som det overhovedet kan være. Vi er gode til strategisk kommunikation og –rådgivning, men det er der bare ikke nogen, der køber herovre vest på. Så det er først noget vi begynder at hjælpe med, når vi har solgt en hjemmeside eller lignende til kunden,” siger han.

 

Samtidig er han blevet skarpere på, hvilke kunder og opgaver, de egentlig brænder for at løse. Og da han allerede har flere års erfaring med at drive virksomheden, har han også selvtilliden til at tro på, at Design Fordi kan leve af at løse den slags opgaver.

 

”Hvem kan vi hjælpe og hvilken værdi kan vi tilføre? Gennem forløbet er jeg blev skarpere på, hvilken vej vi skal, og så gå ud og opsøge kunder, vi kan hjælpe, i stedet for at tro vi kan det hele, og så bare tage de opgaver, der kommer,” siger han.

 

”Alt det er noget, der er kommet frem under Strømstyrke. Det er ikke blevet født der, men jeg har taget mig tid og fået redskaber til at grave det frem, få sat ord på og sat det i drift på en bevidst måde. Jeg ved stadig ikke, om det er en god ide, for jeg ved ikke, om vi har noget at lave om et halvt år. Men indtil videre har vi fået færre og færre kunder men federe og federe opgaver.”

 

Et ”hands on”-forløb

 

Efter seks år står Design Fordi stærkere end nogensinde, og Lars Thomsen er ikke i tvivl om, at en del af forklaringen skal findes i Strømstyrke-forløbet. Han peger især på værdien af, at forløbet var så konkret og operationelt.

 

”Jeg havde en virksomhed, der skulle drives, samtidig med at jeg deltog i forløbet – og derfor måtte det ikke blive spild af tid. Det at kunne få noget viden, og gå hjem og prøve det af med det samme betød alt for mig. Det var meget hands on, og den situation jeg var i gjorde, at det blev mega spændende,” siger han.

 

Samtidig er han gennem forløbet blevet mere sikker på, hvad der er vigtigt for ham i udviklingen af Design Fordi i fremtiden.

 

”Det har slet ikke været min plan at vokse hurtigt og tjene kassen. Det har været at lave et arbejdsliv, hvor jeg laver det, jeg elsker hver eneste dag, og hvor jeg faktisk også har tid til at tage på ferie eller ud at surfe – og tilbyde en arbejdsplads, hvor der er frihed og fede opgaver at løse. Strømstyrke har bare været med til at klargøre, hvad det er, jeg synes der er fedt og så lægge en plan derefter,” siger han.

facebook instagram

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere