Tilbage til listen

Nyhed oprettet 21-11-2019

Lone og Cæcilie får Tankestrøm til at klappe

Når Medstrøm holder Tankestrøm-workshops rundt omkring i landet, er det Lone Toftild og Cæcilie Knudstorp fra Syddansk Universitet, der sørger for, at alt klapper. Makkerparret koordinerer alt fra program til oplægsholdere og målrettet indhold, og de står også selv for at gennemføre workshopsene, hvor de har fokus på at få deltagerne til at skærpe deres idéer og hjælpe dem et skridt videre på vejen til at blive selvstændige iværksættere.

 

Nyhedsredaktionen har stillet seks skarpe til de to bag Tankestrøm:

 

Hvad laver man på en Tankestrøm-workshop?

 

Cæcilie: Når deltagerne går derfra, har de brugt to dage på at spare om deres idé og fundet ud af hvilken retning, de skal gå, og om de overhovedet skal kaste sig ud i det. Og hvis de allerede er i gang, skal de måske tilpasse det på en anden måde. De bliver afklaret.

 

Lone: Så noget med at fornemme, hvor er jeg nu? Hvor skal jeg henad? Hvad er det for nogle kunder, jeg drømmer om? Hvad er det for en forretning, jeg drømmer om? Og så har vi også meget fokus på, at folk laver deres egen handleplan, og at de giver sig selv opgaver. På den måde hjælper vi dem med at fastholde et momentum i det.

 

Hvordan finder I oplægsholderne?

 

Cæcilie: Vi tager udgangspunkt i den workshop, vi laver. Både geografisk, men også hvis vi ved, hvilke nogle deltagere, der kommer. Og så prøver vi at matche med oplægsholdere. Det kan fx være nogen, der har tilknytning til det sted, vi er. Fx en der sidder i Spinderihallerne eller i Pakhuset, og som har kendskab til stedet og kan komme ind og fortælle lidt om stedet og de andre forløb, hvis de har været på Strømstyrke eller Power Up.

 

Lone: Og så har vi to oplæg pr. workshop, så vi leder efter nogen, der er forskellige. Altså én, der er kommet forholdsvis langt på sin iværksætterrejse og én, der er i starten. Én, der sælger services og én, der sælger produkter. Én, der drømmer om en million dollar business, og én, der drømmer om at få det, der svarer til et deltidsjob, fordi det skal gå op med børn og familieliv derhjemme. Altså så vi ligesom får vist flere forskellige sider af det at være iværksætter.

 

Hvem er det, der typisk deltager i Tankestrøm?

 

Cæcilie: Det kan være alt lige fra virksomheder, der allerede er i gang til folk, der tænker: ”Iværksætter? Det lyder da meget sjovt.”

 

Lone: Hvis vi kigger bredt, så har den yngste været 17 år, den ældste 67. Nogle har 30 års erfaring i en branche, hvor de tænker: ”Nu vil jeg være min egen chef”. Nogle er måske ledige eller de har haft en sygdomsperiode og skal tilbage på arbejdsmarkedet. Der er også stor forskel på, hvad de drømmer om. Nogle er i gang med at lave noget ved siden af et job, nogle arbejder på at være freelancere, og nogle drømmer om en million-dollar-business. Folk kommer jo med en idé, men det er meget forskelligt hvor langt, de er med den. Nogle har konturen af en idé, mens andre faktisk er kommet et pænt stykke.

 

 

Hvordan er det at møde de nye deltagere første gang?

 

Cæcilie: Det er mega fedt. Det er vildt inspirerende. Det er så forskellige typer, der kommer med hver deres baggrund og idéer, og virkelig bare er på.

 

Lone: Og det er enormt interessant at se, når folk kommer ind i lokalet sådan lidt usikre på: ”Er jeg det rigtige sted? Giver det her mening for mig? Er alle de andre nu meget længere end mig?”, til at vi i fællesskab får skabt en konstruktiv og gensidig sparingsånd, der gør, at de går derfra sådan næsten helt høje. Det der med at have mødt nogen, der er det samme sted som en selv. Det der med at give sig tid til at massere sin idé der, hvor det giver allermest mening.

 

Kan I garantere, at det ikke er spild af tid at deltage?

 

Cæcilie: Altså min umiddelbare tanke er ”Ja”. Jeg tror, at alle har fået noget med på en eller anden måde. Om det så er: ”Yes, det her skal jeg arbejde videre med”, eller om det er: ”Okay, det er ikke mig eller det er ikke den her vej, jeg skal gå”.

 

Lone: Af de 450 deltagere, vi har haft igennem, har vi i hvert fald stadig til gode at få en tilbagemelding om, at det var spild af tid.

 

Hvad er det fedeste ved at være tovholder på Tankestrøm?

 

Lone: Jamen, det er jo at møde alle de fantastiske ildsjæle, der brænder for det, de nu har sat sig for. Og så det at kunne hjælpe dem bare et lille skridt i den rigtige retning, det, synes jeg, er enormt givende.

 

Cæcilie: Jeg synes, det er vildt imponerende at se, hvor langt de når. Fra man ser dem i starten, hvor de måske væver lidt og ikke helt er klare på, hvad det er, de vil, og så på anden dagen, hvor de går op og pitcher to til tre minutter, og hvor man sidder og tænker: ”Okay, det er det her, du vil”. Det bliver sådan gjort klart på en helt anden måde. Og der er virkelig tydeligt at se, hvor langt de rykker sig på to dage.

 

 

Næste Tankestrøm-workshop ligger i Kolding den 25. og 26. februar. Det er endnu ikke muligt at tilmelde sig, men følg med her i nyhedsbrevet, eller skriv til Lone Toftild på lft@sdu.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker at forhåndstilmelde dig.

facebook instagram

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere